Fra e-bogen Realisering Smugkig Side 154 til 161 i bogen

Udførelsen: hvad sker der, og hvad skal du holde øje med?

Når entrepriseaftalen er skrevet under, begynder arbejdet for dig som bygherre. Der skal styr på forsikringer, opstartmøde og betalingsplan, og undervejs skal udførelsen kontrolleres, regninger tjekkes og ekstraarbejde aftales skriftligt, før det udføres.

Før håndværkerne går i gang

Det første, du skal fokusere på, er tidsrummet mellem underskrift og opstart på din adresse. Der er forhold, du skal rykke ret hurtigt på, typisk indenfor en uge efter indgåelse af entrepriseaftalen:

Blå dampspærrefolie tilpasset omkring spær og ovenlysvindue i et loftsrum under renovering
Tilpasning af dampspærre ved renovering af tagflade er ikke nogen nem opgave.
  • Økonomisk sikkerhedsstillelse: Hvis AB18s sikkerhedsstillelse er aftalt, skal du og entreprenøren nu stille gensidig økonomisk sikkerhed. Kontakt din bank og hør nærmere. Det er ikke noget, entreprenørerne er glade for at arbejde med og er også typisk en meromkostning for jer som bygherre. Vi mener, at det er vigtigere, at man sikrer sig med et gennemarbejdet aftalegrundlag samt løbende ratebetalinger, så der ikke udføres betaling for arbejde, der ikke er udført.
  • Forsikringer: Kontakt dit forsikringsselskab. For det første skal forsikringsselskabet vide, at der bygges om på det hus, de har forsikret, og at huset måske udvides med flere kvadratmetre. For det andet bør du tegne en all-risk forsikring, også kaldet entrepriseforsikring, som er en særlig forsikring, der gælder i byggeperioden. Få dokumentation fra entreprenøren for, at vedkommendes forsikringer er i kraft.
  • Meld igangsætning til kommunen: Dog kun, hvis dit projekt har krævet byggetilladelse.
  • Hold opstartmøde: Tag et grundigt møde med entreprenøren, hvor I drøfter sagen igennem, herunder rollefordeling, byggemøder, udestående beslutninger, evt. sikkerhedsstillelse, forsikringer, betalingsplan, håndtering af ekstraarbejde, byggepladsens indretning, affald, tidsplan m.v.

Kontrol af udførelsen

Entreprenøren skal selv kontrollere sit eget og evt. underentreprenørers arbejde, men du kan også med fordel hyre en uafhængig byggerådgiver, altså en der ikke er en del af entreprenørens hold, til at komme forbi nogle gange for at kontrollere, om du får det, du betaler for.

To røde betontagsten lagt op på nye lægter og undertag ved tagfoden
Prøveoplægning af tagsten for at kontrollere skalksvaj.

Resten af kapitlet står i bogen

Du har læst begyndelsen. Kapitlet fylder 8 sider i bogen. De sidste 9 afsnit får du med e-bogen:

  • Eksempel
  • Reklamationer
  • Skader måske forsikringsdækkede
  • Regningerne
  • Ekstraregninger
  • Uenigheder med entreprenøren
  • Intern problemstilling mellem hoved- og underentreprenør
  • Mundtlige aftaler, mails og sms
  • Tyveri af byggematerialer

Nyt tag, Sådan! 200 sider. 295 kr. inkl. moms. Du får den som PDF med det samme.

Køb e-bogen, 295 kr.

Teksten står som side 154 til 161 i bogen «Nyt tag, Sådan!», udgivet af Compara A/S i 2026. Sådan blev bogen til.

Skal dit tag skiftes?

Compara rådgiver boligejere om tagprojekter. Skriv dine oplysninger, så ringer en rådgiver og hjælper dig videre, uanset hvor langt du er i overvejelserne.

Når du trykker, beder du en rådgiver fra Compara om at ringe til dig om dit tagprojekt. Dine oplysninger bruges kun til det, og vi videregiver dem ikke. Se privatlivspolitikken.