Regnvand og tagrender: håndtering og muligheder
Regnvand er en overset udfordring i tagprojekter. Udvider du tagfladen, samler du mere vand, og så kan faskinen blive for lille, og kommunen kan forbyde, at der ledes mere regnvand til den offentlige kloak. Kapitlet samler op på reglerne og på de løsninger, der holder vandet på din egen grund.
En overset udfordring
Nedbør på taget bliver som regel opsamlet i tagrender, tagnedløb og sandfangsbrønde, hvorfra det ledes videre til enten den offentlige kloak eller en faskine på egen grund. En faskine er et nedgravet stendræn eller plastkasser, som opsamler regnvand og lader det sive ud i jorden. Hvis tagfladen ikke udvides i forbindelse med tagprojektet, kan du fortsætte med nuværende løsning. Udvides tagfladen skal du overveje følgende: Faskinen kan måske ikke klare mere vand, og kommunen kan have forbud mod at lede mere regnvand til den offentlige kloak.

Faskinens begrænsning
Faskiner er dimensionerede til en bestemt mængde regnvand. Overskrides regnmængden, vil faskinen blive fyldt op, og regnvandet vil fylde sandfangsbrønden, som vil løbe over og ud på terrænet. Det kan også være, at nedløbsrøret bliver fyldt med vand, så det er tagrenden, der vil løbe over og spilde vand ned ad facaden eller ind i konstruktioner. Uanset hvad, vil der komme regnvand hen til steder, som ikke var meningen, og hvor det kan gøre skade på bygningen. Hvis du har en faskine i dag og arbejder med en ny tagløsning, der vil opsamle en øget vandmængde, bør du helt sikkert overveje at udvide faskinen. Faskiner er ofte tegnet ind på ældre bygningstegninger, som du kan finde online på enten Weblager.dk eller Filarkiv.dk. Nogle ældre faskiner kan være sandet til og have nedsat funktion, så af den årsag vil en større og nyere faskine kunne overvejes. Bemærk, at der er nogle vejledende afstandskrav, så faskiner skal placeres 2 m fra naboskel og 5 m fra beboelsesbygninger.

Resten af kapitlet står i bogen
Du har læst begyndelsen. Kapitlet fylder 4 sider i bogen. De sidste 3 afsnit får du med e-bogen:
- Kommunens regler
- Andre løsninger
- Oversigt
Nyt tag, Sådan! 200 sider. 295 kr. inkl. moms. Du får den som PDF med det samme.
Køb e-bogen, 295 kr.Teksten står som side 118 til 121 i bogen «Nyt tag, Sådan!», udgivet af Compara A/S i 2026. Sådan blev bogen til.
Skal dit tag skiftes?
Compara rådgiver boligejere om tagprojekter. Skriv dine oplysninger, så ringer en rådgiver og hjælper dig videre, uanset hvor langt du er i overvejelserne.
Tak. Vi ringer til dig.
En rådgiver fra Compara kontakter dig på det nummer, du har oplyst. Har du travlt, kan du ringe til os på 32 10 10 77.