Fra e-bogen Realisering Smugkig Side 132 til 141 i bogen

Typiske fejl ved tagprojekter, og hvordan du undgår dem

Nogle fejl går igen i tagprojekter. De opstår, når dampspærre, ventilation og undertag ikke er tænkt ordentligt igennem, inden håndværkerne går i gang. Her er de erfaringer, du bør sikre dig kommer med i både udbudsmateriale og udførelse.

Gentag ikke andres fejl

Når udbudsmaterialet udformes, og håndværkernes arbejde udføres, er der en række forhold, som kan kræve særlig opmærksomhed, fordi de ofte fører til fejl i de byggede løsninger. Du bør sikre dig, at der bliver taget højde for disse erfaringer, når din løsning konkretiseres i arbejdstegningerne/beskrivelsen.

Ventilationsspalte med insektnet mellem gesims og undertag
Udluftning/ventilationsspalte mellem gesims og undertag/fodbræt med insektnet monteret.

Dampspærre

Dampspærren er en lufttæt membran, som placeres på den "varme" side af isoleringen for at modvirke fugtholdig luft i at trænge ud i konstruktionen, hvor den vil kondensere og skabe skimmelsvamp og råd.

Typiske fejl:

  • Eksisterende dampspærre antages at være tæt uden at være det.
  • Ny dampspærre monteres forkert.
  • Gennembrydninger af dampspærren lukkes ikke forskriftsmæssigt.

Mange ældre huse er opført uden dampspærre eller med et dampspærre, som er slidt og ikke længere damptæt. Hvis det ikke har givet anledning til fugt- og skimmelproblemer, kan det skyldes, at taget måske kun har 5-10 cm. isolering og er velventileret på den kolde side af isoleringen. I de tilfælde behøver manglen på et velfungerende dampspærre ikke at være noget problem. Men det kan og vil det blive, hvis man renoverer taget og efterisolerer til fx 30 cm. isoleringstykkelse. I forbindelse med et tagprojekt skal der tages stilling til situationen omkring dampspærre. Ved opførelse af nye bygninger er der lovkrav til, hvor tæt en bygning skal være. Det er der ikke ved renovering, men det er stadig et lovkrav at have fokus på lufttætheden i de bygningsdele, som projektet omfatter.

Tagkonstruktion set indefra med synlige spær, hanebånd og hvidmalet bræddebeklædning

Resten af kapitlet står i bogen

Du har læst begyndelsen. Kapitlet fylder 10 sider i bogen. De sidste 11 afsnit får du med e-bogen:

  • Kan dampspærre udelades?
  • Projektering af dampspærre
  • Ventilation af tagrum
  • Vindtæthed
  • Tag på tag-løsning
  • Tungt tag/let tag
  • Undertage
  • Blank tagbelægning
  • Højder
  • Kontrol af elinstallationer
  • Opretning af spær

Nyt tag, Sådan! 200 sider. 295 kr. inkl. moms. Du får den som PDF med det samme.

Køb e-bogen, 295 kr.

Teksten står som side 132 til 141 i bogen «Nyt tag, Sådan!», udgivet af Compara A/S i 2026. Sådan blev bogen til.

Skal dit tag skiftes?

Compara rådgiver boligejere om tagprojekter. Skriv dine oplysninger, så ringer en rådgiver og hjælper dig videre, uanset hvor langt du er i overvejelserne.

Når du trykker, beder du en rådgiver fra Compara om at ringe til dig om dit tagprojekt. Dine oplysninger bruges kun til det, og vi videregiver dem ikke. Se privatlivspolitikken.