Tagets tilstand: hvad skal du kigge efter?

Levetider

Forskellige typer tagbelægning har forskellige teoretiske ”levetider”. Man kan slå dette op i en tabel eller læse i producenternes informationsmateriale, se senere kapitel, men det er gennemsnitsværdier, og i praksis kan et tag holde kortere eller længere tid end angivet. Nedslidningen af et tag afhænger bl.a. af, hvilken hældning taget har, om taget ligger tæt på et skrapt kystklima, om der er undertag, hvilken solorientering taget har, omfanget af gennembrydninger og ”knæk” på tagfladen (grater, skotrender, kviste, taghætter m.v.) og så videre. Derfor bør et tag altid inspiceres konkret i praksis, før beslutningen om udskiftning træffes.

Et tags levetid kan vurderes ud fra fx

• Byggeteknik og funktion: Er taget tæt og varmeisoleringen god nok?
• Økonomi: Kan det ikke længere betale sig at blive ved med at reparere taget for at forlænge dets levetid?
• Æstetisk: Er taget blevet grimt at se på, eller ønskes en anden stil?

Et tag med kortere levetid er ikke nødvendigvis ringere kvalitet. Man kan ikke sige, at fx et tag af bølgeplader uden asbest er dårligere kvalitet end et tag med tagsten. Bølgepladetaget skal nok holde lige så tæt som tegltaget, men bare ikke i så lang tid. Bølgepladetaget uden asbest har en gennemsnitlig levetid på 30-40 år, mens tegltaget kan holde 80-100 år eller mere. Til gengæld er bølgepladetaget meget økonomisk og relativt nemt at udskifte, når det første begynder at være slidt. Så tre generationer bølgepladetage vil svare til én generation tegltag.

Ud fra en holdbarhedsmæssig og økonomisk synsvinkel er spørgsmålet jo så, om man har argumenter for at betale for 100 års tag i stedet for 30 eller 60 år, og om tre generationer bølgepladetag er billigere eller dyrere end en generation tegltag?

Værdien ved salg af huset

Det kan også spille ind, hvornår man forudser at skulle sælge sit hus, og hvilken tilstand og markedsværdi taget så har på det tidspunkt. Lægger man et bølgepladetag med 30 års levetid og skal sælge huset om ca. 30 år, vil et nedslidt tag helt sikkert trække ned i købernes interesse.

Men omvendt kan man jo lægge et nyt bølgepladetag på, og så fremstår taget helt nyt, og man har stadig ”kun” betalt for i alt 60 års tag, i stedet for tegltagets 80-100 års tag.

Konkrete tagmaterialer

Der findes virkelig mange forskellige tagmaterialer og konkrete produkter. Fx kan tagsten af tegl have forskellige former, størrelser og farver. Begrebet tegltag dækker altså over 30-50 forskellige typer tegltagsten. En oversigt som denne kan derfor ikke blive hverken detaljeret eller komplet, men nogle overordnede informationer kan stadig være nyttige.

De mest typiske tagbelægninger på enfamiliehuse er (tilfældig rækkefølge):

* Kilde: SBI-anvisning 273 Tage, side 128.
** Kilde: sik.dk, hustypebeskrivelse (april 2021)
Se også Levetider.dk

Undertaget

Under tagbelægningen har visse tage et såkaldt ”undertag”, som fx kan være en form for folie/dug eller et fast undertag af brædder og tagpap. Nogle undertage har kortere levetid end selve hovedtaget, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt. Derfor kan undertaget være nedslidt og hullet, hvilket vil betyde, at det ikke længere opfylder sit formål, uden at den overliggende tagbelægning er nedslidt. Hvis ikke undertaget kan udbedres, kan man blive nødt til at udskifte hele tagbelægningen.

Du er nødt til at indtænke levetiden for et evt. undertag, da det jo helst ikke skal have kortere levetid end tagbelægningen. Her er vejledende levetider for udvalgte undertagstyper.

• Faste undertage af brædder/tagplader: 60-80 år
• Frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiber: 40-60 år
• Frithængende, lette banevarer af filt eller film: 20-40 år

Når du nærmer dig en konkret beslutning om tagbelægning og undertag, vil det bedste være at tjekke de konkrete producenters egne oplysninger og garantier, før du træffer dit endegyldige valg.

Sådan inspicerer du dit tag

Kig godt på dit tag på tæt hold, både udefra og indefra. Se især efter:

• Utætheder, revner og sprækker hvor regn kan komme ind.
• Skotrender, inddækninger m.v., som ligger skævt og ujævnt.
• Fugtskjolder på spær og isolering i loftrummet.
• Tagsten, der ligger skævt og ujævnt og måske er revnede eller afskallede.
• Manglende mørtel udvendigt ved tagrygninger og grater eller indvendig ”understrygning”, der er faldet ned.
• Spærenes og undertagets tilstand.

Andre forhold

• Tagrender og tagnedløb: Er de gode og store nok til at aflede regnvand, også under de voldsomste regnbyger?
• Isolering: Hvor tyk isolering er der i taget?
• Hvis dit tag har et koldt loftrum, får det så frisk luft udefra ved tagfod eller ventiler i gavlen? (Et uopvarmet tagrum bør være udluftet for at forebygge skimmelvækst).
• Er der synlige tegn på skimmelvækst fx i et uopvarmet loftrum?
• Er der fugtskjolder eller -skader på facade eller udhæng som følge af dysfunktionelle tagrender?
• Oplever du trækgener fra taget/loftet?

Lav en samlet vurdering

Et tag bliver nedslidt løbende, og der er som sådan ikke noget specifikt tidspunkt, hvor udskiftningen skal foregå.

Mange tage kan løbende vedligeholdes: skæve tagsten kan rettes op, understrygning kan repareres, enkelte bølgetagplader kan udskiftes. Reparation er værd at overveje, indtil den (flydende) grænse, hvor bøvl og udgifter til løbende renovering over fx 20 år overstiger investeringen i et nyt tag.

Dette skal ses i sammenhæng med de andre aspekter:

• Æstetik: Er taget grimt?
• Indeklima: Trækker det og er koldt fx på 1. sal?
• Varmeregningen: Vil der være penge at spare ved samtidig efterisolering?
• Er der andre ønsker fra ”kassen” med muligheder (ønske om ovenlys, kvist, inddrage spidsloft etc. se kapitlerne 9-20).

Der kommer typisk en periode, hvor taget ”begynder at trænge” til komplet udskiftning. Om udskiftningen konkret sker i år eller næste år afhænger måske også af andre forhold, fx finansieringsmuligheder, renteniveau m.v.

Ved at sammenholde tagets teoretiske levetid med en konkret inspicering kan du danne dig et indtryk af, hvor modent taget er til udskiftning, og ellers kan du ofte med fordel få en byggeteknisk og uvildig fagmand til at hjælpe med inspicering og vurdering.