Efterisolering af tag — sådan gøres det rigtigt

Rentabel isolering?

Hvis du udskifter mere end halvdelen af din tagbelægning, er du som nævnt i forrige kapitel forpligtet til at efterisolere, hvis det er rentabelt. Du skal lave en rentabilitetsberegning, der viser, om den merudgift, der er forbundet med efterisoleringen, tjener sig hjem, efter denne formel:

Årlig besparelse i kr. × Levetid i år ÷ Investering* = Rentabilitet

*Investering = materialer og arbejdsløn forbundet med energitiltaget. Udgifter til fx tagdækning, stillads eller andre udgifter indgår ikke.

Hvis resultatet af beregningen er større end 1,33, defineres arbejdet som rentabelt.

Ofte rentable konstruktioner

Bygningsreglementet har en vejledning, der viser, hvilke tiltag der typisk vil være rentable, så der kan du finde inspiration og måske slå din egen konstruktion op. Hvis du gennemfører en eller flere af de viste "ofte rentable konstruktioner", behøver du ikke selv regne efter. Laver du derimod din egen beregning, og den viser, at efterisolering ikke er rentabel, er du ikke forpligtet til at udføre efterisoleringen.

Find vejledningen på Bygningsreglementet.dk eller søg på nettet.

Loft i tilgængeligt loftrum

Har du isolering på 175 mm eller derunder, anbefaler BR18 en samlet isoleringstykkelse på ca. 300 mm og en U-værdi på 0,12 W/m²K. Der bør være vindspærre og ventilation ved tagfod. Loftlem og gangbro bør tilpasses den nye konstruktion.

Skråvægge og loft til kip (indefra)

Har du isolering på 100 mm eller derunder i skråvæggene, anbefaler BR18 en samlet isoleringstykkelse på ca. 300 mm og en U-værdi på 0,12 W/m²K. Spær påbygges indadtil for at få plads til isoleringen. Husk ventileret hulrum over isoleringen. Det vil være rentabelt at efterisolere i spærets højde minus højde af ventileret hulrum.

Skråvæg og loft til kip (udefra)

Normalt vil spær, stern og gavle skulle hæves for at kunne få plads til isoleringen. Rentabiliteten kan ryge, hvis forhøjelse af spær og tilhørende arbejder ved tagfod og i gavl bliver dyrt.

Skunkrum

Samlingen mellem skunkvæg, bjælkelaget, overside af loftbrædder og ydervæggens bagmur skal være lufttæt. Husk dampspærre, og det er vigtigt at sikre sammenbygningen med skråloftet.

Fladt tag (indefra)

Har du isolering på 100 mm eller derunder, anbefales ca. 300 mm samlet isolering og U-værdi på 0,12 W/m²K. Forudsat at loftshøjde kan overholdes.

Efterisolering af fladt tag (udefra)

Det ventilerede hulrum skal lukkes efter et år.

Klog isolering af andre årsager

Selvom en rentabilitetsberegning skulle vise, at du IKKE er forpligtet til efterisolering, kan det være en god idé alligevel. Der er stadig penge at spare på varmeregningen, du vil opleve bedre komfort indendørs, huset får et bedre energimærke ved et kommende salg (noget de fleste huskøbere går op i og som dermed kan øge markedsværdien af huset), og så er der mindre varmespild godt for både miljø og klima. Efterisolering bør derfor næsten altid tænkes ind, regler eller ej.

Byggetilladelse eller dispensation

At efterisolere sit tag kan ændre på tagets udseende og højde og dermed kræve byggetilladelse i disse tilfælde:

• Hvis huset er registreret bevaringsværdigt i en lokalplan. I så fald bør du kontakte kommunen for at høre, hvordan du skal forholde dig.
• Hvis efterisoleringen fylder mere, så den presser tagfladen opad, og taget dermed kommer til at overskride en højderegel. Det kan være reglen om det skrå højdegrænseplan eller en simpel højdebegrænsning nævnt i en lokalplan.
• Hvis du ikke ønsker at efterisolere, selvom rentabilitetsberegningen viser, at du er forpligtet til det. I dette tilfælde skal du søge dispensation hos kommunen.

Løsningen afhænger af hustypen

Parcelhus med fladt tag

Her vil ny isolering kunne lægges ovenpå det nuværende tag. Man skal dog være opmærksom på, at afslutningen ved udhænget ikke bliver for tung at se på og ødelægger arkitekturen.

Parcelhus eller bungalow med lav taghældning

Ekstra isolering kan placeres vandret over loftet. Det er meget vigtigt, at ventilationsspalter ved tagfod bevares eller etableres, så det kolde loftrum bliver ventileret med frisk luft udefra. Er der ikke en velfungerende dampspærre p.t., må en ny dampspærre først etableres.

Parcelhus, murermestervilla eller patriciervilla

Huse med førstesal og isolering i skrå vægge, skunke og vandret hanebåndsloft. Skråvæggenes isolering kan være en udfordring — den ekstra isolering fylder mere end den nuværende, og der er enten ikke plads til den, eller man kan isolere indefra eller udefra:

• Indefra: De skrå vægges beklædninger fjernes, og nye skrå vægge reetableres parallelforskudt ca. 20-25 cm. indefter. Det går ud over hovedhøjden og rumfornemmelsen på førstesalen.
• Udefra: De skrå vægges beklædninger kan bevares. Der isoleres udefra, når tagbelægningen er fjernet. Den nye tagflade parallelforskyder sig udefter, hvilket kan give æstetiske udfordringer ved udhæng eller gesims.

Udhæng og gesims

Murermestervilla

Gesimsen pilles ned, der mures 1-3 lag mursten op, hvorefter gesimsen genopmures. På den måde bevares husets arkitektur herunder det lille "svaj" nederst på tagfladen. Dette fungerer bedst, hvis huset er pudset/malet, for så kan ændringerne i murværket skjules bag pudsen.

1950'er villa

Med synlige spærrender under udhænget: Her kan nye "påforingsspær" placeres ovenpå de gamle spær og krage ud som synlige udhængsspær i stedet for de gamle, som skæres af.

1960'er villa i halvanden plan

Her handler det om at få tagfladens udhæng parallelforskudt opad uden at ændre særligt meget på udseendet. Facaden kan forhøjes med samme materiale som øvrig facade eller et nyt materiale.

1960'er villa med fladt tag

Her kan den tykkere isolering placeres over det opvarmede areal og altså ikke føres med ud i udhænget, som dermed kan bevare sine proportioner.

Isoleringstyper

Mineraluld

I de fleste tilfælde anvendes mineraluld som isolering, enten i form af glasuld eller stenuld. Isoleringsværdien af materialet opgøres som en såkaldt lambda-værdi, og den er ved mineraluld typisk et sted mellem 0,034-0,039 W/mK. Der findes dog også forskellige typer hårdere skumplastplader (fx Kingspan) med lambda-værdi på 0,021 W/mK, så de isolerer næsten dobbelt så godt som visse typer mineraluld. Disse skumplastplader kan derfor bruges på steder, hvor der ikke er plads til mineraluld.

Overvejer du skumplastplader som isolering, bør du forholde dig til disse mulige ulemper:

• Brand: Pladerne skal sidde beskyttet bag fx gipsplader for ikke at udgøre en brandrisiko.
• Bygbarhed: Pladerne er ret stive, så de kan være svære at få tilpasset præcist til gamle, skæve spær. Det betyder risiko for luftsprækker og dermed kuldebroer.
• Pris: Pladerne er dyrere end mineraluld.

Herudover findes en lang række lidt mere "alternative" isoleringstyper, som fx papirisolering. Valg af isoleringstype (og tykkelse) skal ses i tæt sammenhæng med det konkrete hus og projekt.