Efterisolering af tag: sådan gøres det rigtigt

Rentabel isolering?

Hvis du udskifter mere end halvdelen af din tagbelægning, er du som nævnt i forrige kapitel forpligtet til at efterisolere, hvis det er rentabelt. Du skal lave en rentabilitetsberegning, der viser, om den merudgift, der er forbundet med efterisoleringen, tjener sig hjem igen, efter denne formel:

Årlig besparelse i kr. × Levetid i år ÷ Investering* = Rentabilitet

*Investering = materialer og arbejdsløn forbundet med energitiltaget. Udgifter til fx tagdækning, stillads eller andre udgifter indgår ikke.

Hvis resultatet af beregningen er større end 1,33, defineres arbejdet som rentabelt.

Ofte rentable konstruktioner

Bygningsreglementet har en vejledning, der viser, hvilke tiltag der typisk vil være rentable, så der kan du finde inspiration og måske slå din egen konstruktion op. Hvis du gennemfører en eller flere af de viste "ofte rentable konstruktioner", behøver du ikke selv regne efter. Laver du derimod din egen beregning, og den viser, at efterisolering ikke er rentabel, er du ikke forpligtet til at udføre efterisoleringen.

Selvom din egen beregning viser, at efterisolering ikke er rentabel, kan det stadig være klogt at gennemføre den af andre årsager. Det ser vi på senere i kapitlet.

Find vejledningen på Bygningsreglementet.dk eller søg på nettet.

Her bringer vi et par uddrag af "ofte rentable konstruktioner" fra bygningsreglementets vejledning:

Loft i tilgængeligt loftrum

Der bør være vindspærre og ventilation ved tagfod. Det er vigtigt med tæt dampspærre.

Loftlem og gangbro bør tilpasses den nye konstruktion.

Skråvægge og loft til kip (indefra)

Der bør være vindspærre og ventilation ved tagfod. Spær påbygges indadtil for at få plads til isoleringen. Det er vigtigt med tæt dampspærre. Husk ventileret hulrum over isoleringen.

Det vil være rentabelt at efterisolere i spærets højde minus højde af ventileret hulrum.

Det kan være en fordel at bruge en isolering, der isolerer bedre end standard, for at tage så lidt ståhøjde i rummet som muligt.

Skråvæg/loft til kip (udefra)

Der bør være vindspærre og ventilation ved tagfod. Normalt vil spær, stern og gavle skulle hæves for at kunne få plads til isoleringen. Det er vigtigt med tæt dampspærre. Husk ventileret hulrum over isoleringen.

Det vil være rentabelt at efterisolere i spærets højde minus højde af ventileret hulrum.

Rentabiliteten kan ryge, hvis forhøjelse af spær og tilhørende arbejder ved tagfod og i gavl bliver dyrt.

Skunkrum

Der bør være vindspærre og ventilation ved tagfod. Samlingen mellem skunkvæg, bjælkelaget, overside af loftbrædder og ydervæggens bagmur skal være lufttæt. Det er vigtigt med tæt dampspærre, og det er vigtigt at sikre sammenbygningen med skråloftet.

Fladt tag (indefra)

Forudsat at loftshøjde kan overholdes.

Efterisolering af fladt tag (udefra)

Det ventilerede hulrum skal lukkes efter et år.

Klog isolering af andre årsager

Selvom en rentabilitetsberegning skulle vise, at du IKKE er forpligtet til efterisolering, kan det være en god idé alligevel. Der er stadig penge at spare på varmeregningen, du vil opleve bedre komfort indendørs, huset får et bedre energimærke ved et kommende salg (noget de fleste huskøbere går op i, og som dermed kan øge markedsværdien af huset), og så er mindre varmespild godt for både miljø og klima. Efterisolering bør derfor næsten altid tænkes ind, regler eller ej.

Byggetilladelse eller dispensation

At efterisolere sit tag kan ændre på tagets udseende og højde og dermed kræve byggetilladelse i disse tilfælde:

• Hvis huset er registreret bevaringsværdigt i en lokalplan. I så fald bør du kontakte kommunen for at høre, hvordan du skal forholde dig.
• Hvis efterisoleringen fylder mere, så den presser tagfladen opefter, og taget dermed kommer til at overskride en højderegel. Det kan være reglen om det skrå højdegrænseplan eller en simpel højdebegrænsning nævnt i en lokalplan. Det skal du søge dispensation for hos kommunen, og du skal derfor have styr på tagets og husets kommende højder.
• Hvis du ikke ønsker at efterisolere, selvom rentabilitetsberegningen viser, at du er forpligtet til det. Det kan fx være, fordi du mener, at efterisoleringen vil ændre for meget på husets udseende. I det tilfælde skal du søge dispensation hos kommunen for ikke at leve op til kravet om efterisolering.

Løsningen afhænger af hustypen

Parcelhus med fladt tag

Parcelhus med fladt tag og vandret isolering i taget. Her vil ny isolering kunne lægges ovenpå det nuværende tag. Man skal dog være opmærksom på, at afslutningen ved udhænget ikke bliver for tung at se på og ødelægger arkitekturen.

Parcelhus eller bungalow med lav taghældning

Parcelhus eller bungalow med lav taghældning og vandret isolering lige over loftet. Ekstra isolering kan placeres vandret over loftet. Det er meget vigtigt, at ventilationsspalter ved tagfod bevares eller etableres, så det kolde loftrum bliver ventileret med frisk luft udefra. Det er også vigtigt med en velfungerende dampspærre i konstruktionen. Er der ikke det p.t., må en ny dampspærre først etableres. En ny dampspærre kan monteres oppe fra loftrummet imellem spærfødderne.

Parcelhus, murermestervilla eller patriciervilla

Huse med førstesal og isolering i skråvægge, skunke og vandret hanebåndsloft. Her kan vandret isolering over hanebåndsloft håndteres som nævnt i punktet ovenfor. Skråvæggenes isolering kan dog være en udfordring. Den ekstra isolering fylder mere end den nuværende, og mere end der er plads til i konstruktionen, så enten isolerer man indefter eller udefter:

• Indefra: De skrå vægges beklædninger fjernes, og nye skråvægge bliver reetableret parallelforskudt ca. 20-25 cm indefter. Det går ud over hovedhøjden og rumfornemmelsen på førstesalen. Det kan især blive en udfordring over en trappe eller i badeværelse, og de nye skråvægge kan komme til at gå ned foran vinduer i gavl.
• Udefra: De skrå vægges beklædninger kan bevares. Der isoleres udefter, når tagbelægningen er fjernet. Den nye tagflade parallelforskydes udefter, hvilket kan give æstetiske udfordringer ved udhæng eller gesims, som kan blive tykke og grimme at se på.

Udhæng og gesims

I de tilfælde, hvor pladsen til den tykkere isolering i skrå tagflader skal findes ved at isolere udefter, opstår der nogle overvejelser om husets udseende. I mange tilfælde bliver man nødt til at parallelforskyde tagfladen ud og opefter. Og hvordan løser man så det rent visuelt nede ved tagfoden, udhænget og en eventuel muret gesims, uden at det bliver for tykt og grimt at se på?

Murermestervilla

Gesimsen pilles ned, der mures 1-3 lag mursten op, hvorefter gesimsen genopmures. På den måde bevares husets arkitektur, herunder det lille "svaj" nederst på tagfladen. Dette fungerer bedst, hvis huset er pudset eller malet, for så kan ændringerne i murværket skjules bag pudsen.

1950'er villa

1950'er villa med synlige spærender under udhænget: Her kan nye "påforingsspær" placeres ovenpå de gamle spær og krage ud som synlige udhængsspær i stedet for de gamle, som skæres af.

1960'er villa i halvandet plan

Også her handler det om at få tagfladens udhæng parallelforskudt opad uden at ændre særligt meget på udseendet. Facaden kan forhøjes med samme materiale som den øvrige facade eller med et nyt materiale.

1960'er villa med fladt tag

Her kan den tykkere isolering placeres over det opvarmede areal og altså ikke føres med ud i udhænget, som dermed kan bevare sine proportioner.

Isoleringstyper

Mineraluld og alternativet

I de fleste tilfælde anvendes mineraluld som isolering, enten i form af glasuld eller stenuld. Isoleringsværdien af materialet opgøres som en såkaldt lambda-værdi, og den er ved mineraluld typisk et sted mellem 0,034-0,039 W/mK. Der findes dog også forskellige typer hårdere skumplastplader (fx Kingspan) med lambda-værdi på 0,021 W/mK, så de isolerer næsten dobbelt så godt som visse typer mineraluld. Disse skumplastplader kan derfor bruges på steder, hvor der ikke er plads til mineraluld.

Overvejer du skumplastplader som isolering, bør du forholde dig til disse mulige ulemper:

• Brand: Pladerne skal sidde beskyttet bag fx gipsplader for ikke at udgøre en brandrisiko.
• Bygbarhed: Pladerne er ret stive, så de kan være svære at få tilpasset præcist til gamle, skæve spær. Det betyder risiko for luftsprækker og dermed kuldebroer.
• Pris: Pladerne er dyrere end mineraluld.

Herudover findes en lang række lidt mere "alternative" isoleringstyper, som fx papirisolering. Valg af isoleringstype og tykkelse skal ses i tæt sammenhæng med det konkrete hus og projekt.