Loft til kip — åbn tagetagen og få fri højde
Indhold i dette kapitel
Loft til kip er drømmescenariet for mange — et rum der strækker sig fra gulv til tagkip uden vandrette lofter. Det kan lade sig gøre, men forudsætningerne er afgørende for prisen og muligheden.
Lille synergieffekt
Når man alligevel har fat i taget, vil nogen måske få den tanke, at man også kan lave loft til kip i et eller flere rum. Og det er da også noget, man sagtens kan overveje, både i etplans huse og huse med førstesal. På den ene side kan loft til kip godt etableres indefra, uafhængigt af et tagprojekt. Men på den anden side bliver det lige en anelse nemmere for håndværkerne at lave loft til kip, hvis de i forvejen har åbnet taget, så der kan godt være en mindre, økonomisk synergieffekt. Loft til kip fører ofte en række følgearbejder med, fx skal skillevæggene jo forlænges opefter.
Etplans parcelhuse
Den nuværende spærkonstruktion er ret afgørende for tankerne om loft til kip. Hovedparten af etplans parcelhuse er opført i 1960'erne og 1970'erne, og flertallet af dem har såkaldt sadeltag med gitterspær. Det samme har mange huse i åretierne, der fulgte. Gitterspær er karakteriseret ved, at spærerne udgør en samlet helhed med både spærhoved, spærfod og "tænger", der ofte går i zig-zag derimellem. Det kan man ofte se, hvis man kravler op på loftet. Man kan således ikke bare save de nederste dele af spæret væk for at få skråt loft til kip. Det skrå loft kan man godt lave, men gitterspærene skal enten blive synlige og blive en del af den nye loftflade. Det synes nogen er flot, andre det modsatte. Hvis enkelte spær skal skæres væk, skal der med sikkerhed en ingeniør til at beregne forstærkninger, og hvis det er alle gitterspærene, vil der i realiteten være tale om en komplet ny tagkonstruktion opbygget på en helt anden måde. Det er ikke helt billigt. Så enten lever man med de synlige gitterspær, eller også undlader man loft til kip i denne situation.
Huse med førstesal
Her er spærkonstruktionen ofte såkaldte hanebåndsspær. Det gælder både murermestervillaer, patriciervillaer, huse fra 1940'erne og 1950'erne, samt halvandetplans huse fra 1960'erne og fremefter. Typisk vil førstesalen have lodrette skunkvægge og derfra opefter skrå lofter på indvendig side af tagfladen samt vandret loft på undersiden af hanebjælkerne. Derover ligger der et uopvarmet spidsloft, og det er dette spidsloft, man vil kunne "inddrage" ved at forlænge skråvæggene helt op til kippen og fjerne det vandrette loft og isolering. Det kan give en ret god rumlig effekt, især hvis der også sættes et par ovenlys i højt på skrå væggene, eller der er glas i gavlen.
Køb hele e-bogen — 200 sider om nyt tag
Skrevet af Comparas byggerådgivere — til dig, der skal have skiftet tag.
Køb e-bogen — 295 kr. →